Renovering af børneværelser – nedrivningen

Da vi i det tidlige forår 2016 fandt ud af at vi skulle være forældre til barn nummer to i husstanden, opstod behovet for at rykke soveværelse og børneværelser op på vores 1. sal. Vores hus er fra 1974 med en 1. sal som er opført i 1976, hvor man har isoleret med mineraluld inderst og herefter PU-skum yderst mod tagfladen. Det er en konstruktion vi aldrig har været begejstrede for og nu er spørgsmålet om man skal friske værelserne op og renovere hele 1. sal senere eller om børneværelserne skulle have en komplet make-over.

Her er lidt billeder som værelserne så ud:

Nedrivning – den rigtige beslutning
Beslutningen er en komplet make-over hvor vi rykker alt andet end tagkonstruktion og bjælkelag ned. Det viser sig mange gange at være den helt rigtige beslutning. Som det fremgår på de følgende billeder, så isoleringsarbejdet meget dårligt udført. I tillæg holder PU-skummet på den fugt der kan sive op gennem den utætte dampspærre og der hvor PU-skummen ikke er sprækket er der store ophobninger af fugtig isolering.

Gavlen er fyldt med sammenpresset mineraluld og isoleringsevnen er meget tvivlsom. Mod loftet ses store sorte plamager som til dels også er fugtige. Skunkene er delvist fyldte med rester af isolering og granulat. Jeg har endnu ikke fjernet nogen dampspærre så den er kun tilstede fra navlehøjde og op.

Alt skal væk
Lad nedbrydningen begynde! PU-skum og mineraluld rives/saves ned og dette går forholdsvis nemt ved loft og skråvægge. Det kan saves ned langs spær og afrenses helt med en spartel. Værre står det til i skunke hvor al trækonstruktion er limet sammen med PU-skum.

PU-skum i skunkene hakkes op med brækjern og renses med spartel – er kæmpe arbejde som ikke er den bedste kur mod dårlig ryg. Udhæng og bjælkelag oprenses og som skunkene, så er dette et utroligt stort arbejde da al træværk er limet sammen.

Fortsættes…

Share