Snedkeri på et videnskabeligt niveau

flintstones

Jeg har altid været fascineret af snedker og tømrerarbejde efter de gamle metoder med klassiske tømrer- og snedkersamlinger uden brug af metal. Selv om jeg ikke selv har kastet mig ud i det store endnu, med efter at have været husejer i 3 år, er jeg ved at have samlet en del af de maskiner som jeg skal bruge for at komme i gang. Men hvor starter man og kan man bygge maskiner selv?

Det ved Matthias Wandel, som bygger maskiner af træ som kan lette snedkerarbejdet betydeligt. Hvad er endnu bedre er, at han sælger tegningerne til alle de ting han bygger så man selv kan bygge de samme maskiner der hjemme. De koster mellem 50 – 200 kr. Alt dette kan findes på hans hjemmeside woodgears.ca og alle snedkersamlinger og apparater hertil kan findes her. Og her er det ret smart at Matthias Wandel er canadier i stedet for amerikaner – Canada anvender nemlig det metriske system så alle bolte og stumper findes i danske byggemarkeder.

Jeg vil her vise videoer af de to værktøjer som imponerer mig mest og som jeg gerne selv vil bygge når jeg får lavet mig et godt værksted.

Screw advance box joint jig version 2
Dette setup bruges til at lave fingersamlinger i alle dimensioner på en bordrundsav og Matthias har lavet en hel temaside til dette setup: Screw advance box joint jig version 2. Han har lavet forskellige tandhjul af træ som kan anvendes til at lave de forskellige dimensioner. Samlingen af de helt fine fingersamlinger er meget stærkere end svalehalesamlinger og dette demonstreres også på siden: Dovetail joint vs box joint

The Pantorouter
Dette er nok det mest imponerende værktøj som jeg har set ham lave. Pantorouteren kan lave tapsamlinger på alle mulige måder efter en skabelon i størrelsesorden 2:1 og den kan ikke beskrives. Videoen siger det hele. Det er selvfølgelig også en temaside til denne og den findes her.

Jeg er også faldet over en dansker som har indrettet et veludrustet snedkerværksted som nok mere er den størrelse jeg kan afsætte plads til. Der er tale om “Majorens” snedkerværksted kan findes her www.majorensworkshop.dk.

Det burde give inspiration til træprojekter og jeg er meget imponeret over at man faktisk kan bygge præcist værktøj og maskiner ved hjælp af træ. Det skal da prøves :)

Share