Jeg har efter et par dage endelig fået opsat min Nokia N73 som bluetooth 3G / GPRS modem på min Mac Book, og her er en beskrivelse af hvad der skal til for at få det til at virke hvis du har abonnement ved Sonofon.
Først skal man hente Nokia modem drivere. Nokia har ikke selv drivere til Mac, men Ross Barkman har skrevet nogen der virker og de kan hentes på web-siden www.taniwha.org.uk. Her hentede jeg “Nokia 3G Scripts” og kopierede driveren “Nokia 3G CID1” ind i Bibliotek -> Modem Scripts og genstartede min Mac. Derefter gik jeg ind og opsatte forbindelsen via Systemindstillinger -> Netværk hvor jeg valgte “Vis: Bluetooth”. Her skrev jeg følgende oplysninger under PPP:
Navn på udbyder: internet
Kontonavn: (mit telefonnummer på 8 cifre)
Adgangskode: (mit telefonnummer på 8 cifre)
Telefonnummer: sonofon
Under Bluetooth-modem vælges “Nokia 3G CID1”. Derefter trykkes der på “Anvend nu” og under PPP kan der forbindes ved at vælge “Ring op nu…”.
Tak for denne vejledning–har lige anvendt det med min Nokia E65 og nu spiller det bare ;-)