I have just bought a Synology DS209 that I want to use with Time Machine on my MacBook. I saw that Synology has added native support for Apple Time Machine so it will be interesting to see how this works with my Mac.
Læs videre Mac OS X and Synology DS209
Kategoriarkiv: Mac
Backup’en virkede!
Det er altid godt at have en til flere backup’s af sine ting på computeren og det fik jeg netop brug for i aftes. Jeg havde sat SugarSync til at tage online backup af mine billeder på min mac. Dvs. hele iPhoto folderen, hvilket ikke var helt velovervejet. Læs videre Backup’en virkede!
Konfigurering af Apple Airport Express
Efter købet af min første Airport Express, har jeg haft en del problemer med at opsætte den, men efter at have brugt noget tid på at læse om forskellige opsætninger på Internettet, fandt jeg en nem løsning som virkede for mig.
Læs videre Konfigurering af Apple Airport Express
Opsætning af bluetooth 3G / GPRS modem på Mac gennem Sonofon
Jeg har efter et par dage endelig fået opsat min Nokia N73 som bluetooth 3G / GPRS modem på min Mac Book, og her er en beskrivelse af hvad der skal til for at få det til at virke hvis du har abonnement ved Sonofon.
Først skal man hente Nokia modem drivere. Nokia har ikke selv drivere til Mac, men Ross Barkman har skrevet nogen der virker og de kan hentes på web-siden www.taniwha.org.uk. Her hentede jeg “Nokia 3G Scripts” og kopierede driveren “Nokia 3G CID1” ind i Bibliotek -> Modem Scripts og genstartede min Mac. Derefter gik jeg ind og opsatte forbindelsen via Systemindstillinger -> Netværk hvor jeg valgte “Vis: Bluetooth”. Her skrev jeg følgende oplysninger under PPP:
Navn på udbyder: internet
Kontonavn: (mit telefonnummer på 8 cifre)
Adgangskode: (mit telefonnummer på 8 cifre)
Telefonnummer: sonofon
Under Bluetooth-modem vælges “Nokia 3G CID1”. Derefter trykkes der på “Anvend nu” og under PPP kan der forbindes ved at vælge “Ring op nu…”.
Rengøring af hvid Mac Book
Hvis du er ejer af en hvid Mac Book vil du sikkert opleve at der kan komme misfarvninger de stedet man har hænderne mest. Jeg spiller World of Warcraft en gang i mellem, og når jeg gør det hviler min venstre hånd på stykket neden for tastaturet. Selv om jeg har rene hænder kommer der efterhånden lidt mørke aftegninger under tastaturet som ikke kan fjernes med rengøringsprodukter såsom glasrens der anbefales på flere web-sider.
Der er dog ét produkt der virker – et godt klassisk hvidt Staedtler viskelæder. Det er vigtigt at der ikke er rester fra blyanten på viskelæderet når man bruger det.
Cool fødselsdagsgave
Så er det blevet min fødselsdag, og Lene var så sød at give mig en Apple Mighty Mouse – den er dæleme nice! Der skal ikke nogen adapter i min Mac Book for at kunne bruge den da musen har bluetooth. Derudover anvender den laser så den kan bruges på alle overflader, hvilket ikke kan lade sig gøre med en optisk mus.
Dansk ordbog i Mac OS X
Denne guide hjælper dig med at få dansk stavekontrol i Mac OS X. Det første der skal til er programmet cocoAspell. Der er både en PowerPc udgave og en Intel udgave og det er vigtigt at du henter den version der passer til din Mac.
Klik på dette link: ftp://ftp.gnu.org/gnu/aspell/dict/da. Download den danske ordbog, som er en fil, hvis navn der starter med “aspell5-da†og slutter med “.tar.bz2″. Lige nu hedder den nyeste version aspell5-da-1.4.42-1.tar.bz2. Denne fil kan pakkes ud med StuffIt Expander.
Opret folderen ~/Library/Application Support/cocoAspell, og kopiér den mappe, der kommer ud af .tar.gz2-filen ind i den. Hvis du vil gøre det i Finder i en dansk version af Mac OS X, så skal du gå ind i Bibliotek -> Application Support og opret folderen her.
Vælg menuen System Preferences eller Systemindstillinger i æblemenuen i øverste venstre hjørne. Vælg menupunktet Spelling. Markér Danish. Log herefter ud og log ind igen. Derefter vil der være dansk stavekontrol i de forskellige Mac programmer.
Web-udvikling på Mac OS X
Hvis man godt kan lide at udvikle web-sider fra en teksteditor og samtidig godt kan lide at arbejde via en FTP forbindelse, er der nogle forskellige gratis værktøjer som kan hentes til Mac. Jeg kan dog anbefale Aquamacs da jeg fandt ud af at værktøjer som Nvu kan give problemer.
Bland andet forsøger Nvu at indsætte forskellige tags når man indlæser en side, hvilket måske kan være godt hvis man udelukkende udvikler i HTML. Det er ikke lige tilfældet for mig, og da man tilsyneladende ikke kan indlæse filer uden at den omformaterer koden, finder jeg Nvu helt ubrugbar til web-udvikling. Dog kan det vise sig at være et fint værktøj for brugere der foretrækker at udvikle web-sider grafisk i stedet for at skrive koden fra bunden, og vel og mærke kun udvikler i HTML.
Aquamacs, som er en Emacs udgave til Mac OS X, er en editor med mange muligheder og den grafiske brugergrænseflade gør den let at anvende for nybegyndere. Genvejene i editoren er mange, og det er nemt at finde hjælp til disse på nettet.
Det er også meget nemt at åbne filer på en FTP server, hvilket kan gøres på følgende måde. Tryk â€ctrl x
†og derefter â€ctrl f
†som åbner dialogen Find file og slet derefter â€~/
†så der nu kun står: “Find file:
“. Hvis du skal forbinde til serveren server.com med brugernavnet john.doe skal du skrive følgende i dialogboksen:
/john.doe@ftp.server.com:
Tast derefter “enter
” hvorefter du vil blive spurgt efter en adgangskode til serveren. Når du har indtastet den, vil du have adgang til at redigere filerne direkte på serveren samt at oprette nye filer. For at gemme diverse ændringer trykkes â€ctrl x
†og derefter â€ctrl s
†og du kan fortryde ændringer ved at tykke â€ctrl shift -
â€.
Mac Book’en er faldet godt til
Fredag eftermiddag modtog jeg min Mac Book og efter at have brugt en del tid med den her i weekenden, må jeg sige at den er faldet godt til. Det er en bette lækker sag med en udemærket ydeevne. Den har kørt en del World of Warcraft her i weekenden – dog ikke uden en smule blæserstøj.
Jeg har lidt at vænne mig til da en Mac virker en smule anderledes end en Windows-baseret computer. F.eks. skal der noget af en kombination til for at lave krøllede parenteser, og copy-paste foregår nu med æble+c/v i stedet for ctrl+c/v. Men det er nu spændende at prøve noget nyt, og jeg vil sige at den er meget mere underholdende at bruge min Mac Book end min Windows-baserede IBM Thinkpad T60.
Importering, organisering og redigering af fotos er meget godt integreret, hvilket ligeledes gør sig gældende med musik. Der kræves ikke yderligere programmer for at arbejde med lyd og billeder da iPhoto og iTunes er med som standard. Og med Neooffice som er et open source projekt, har jeg hvad der svarer til Microsoft Office pakken uden at det koster mig noget.
Så er der en Mac Book på vej til mig
Jeg skrev tidligere at der måske var en ny udgave af Mac Book på vej, og den er netop kommet på markedet. Forskellen på den nye og den gamle model er at der i den nye er en 2.16 GHz Intel Core 2 Duo Processor hvor der i den tidligere model var en 2 GHz Intel Core 2 Duo processor. De nye Mac Books byder på samme Intel Graphics Media Accelerator 950, som i de gamle modeller, Slot-loading optical drive, Built-in AirPort Extreme (med understøttelse af 802.11n), FireWire 400 samt to USB 2.0 porte, Gigabit Ethernet, Bluetooth 2.0+EDR og kan derudover udrustes med maskimalt 2 GB ram og harddiske på op til 200 GB.
Jeg har lige bestilt en hvid Mac Book med den nye processor og 120 GB harddisk og 1 GB ram og nu glæder jeg mig til at få den leveret på adressen. Det bliver lidt af en omvæltning at skulle bruge operativsystemet Mac OS X i forhold til Windows XP, men jeg har leget en del med forskellige Linux distributioner så jeg forventer ikke at det bliver et problem. Og det gør skam heller ikke noget at maskinen er UNIX baseret. Sådan ser den ud:
Prisen er helt i orden og jeg sparer nu 1.681,25 kr. i forhold til hvad en Mac Book med samme udstyr kostede tidligere i dag så det er total fedt.