Efter købet af min første Airport Express, har jeg haft en del problemer med at opsætte den, men efter at have brugt noget tid på at læse om forskellige opsætninger på Internettet, fandt jeg en nem løsning som virkede for mig.
Læs videre Konfigurering af Apple Airport Express
Så har vi købt ny bil
Nu er Focus’en blevet opgraderet til en Skoda Octavia 2.0 TDI Elegance og det er i den grad en opgradering der kan mærkes. Det der umiddelbart er den største forskel er den overvældende gode komfort der er i Octaviaen.
Læs videre Så har vi købt ny bil
Ny PC på vej
Så er der bestilt en bette PC hjem til. Det drejer sig om en HP Pavilion Elite m9263.sc og en HP w2408h Vivid Color 24″ bred fladskærm. Noget af en kraftmaskine med fire kerner.
Læs videre Ny PC på vej
Fisk til fotosession
Så kom dagen hvor Ivan lurede forbi med sit kamera – dagen hvor fiskene skulle lines op til den helt store fotosession. Ivan er en af mine gode kolleger fra Sonofon, og han er som alle mine nærmeste kolleger vilde med teknik, og han er især vild med at knipse billeder. Læs videre Fisk til fotosession
Planlægning af sommerferie
Så er der gang i planlægningsprocessen, men stadig kun på idéstadiet. Indtil videre har vi en idé om at køre gennem Sverige til Finland og herfra tage turen mod Norge med udgangspunkt i Kirkenes og Nordkapp og derefter går turen mod syd igen. Indtil nu er turen estimeret til min. 5700 km med dette tal vil sikkert ændre sig efterhånden som vi nærmer os ferien.
Dette indlæg vil blive opdateret efterhånden som planerne falder på plads.
[ad#blogadpost]
Akvariet… nu med nye planter
I var vi en tur i city syd for at se på lidt forskelligt akvarieudstyr, og vi fandt lidt nye planter til vores akvarie. Det er efterhånden ved at være ret dekorativt hvis jeg skal sige det og det eneste der mangler er en stor trærod som kan give fiskene lidt flere gemmesteder.
Vores akvarie er et 325 ltr. Akvastabil som er indrettet med lidt forskellige selskabsfisk; ca. 10 guppy, 10 zebrafisk, 7 guldbarber, 15 rød neon, 7 kobberpansermaller, 2 alm. sugemaller. Vi bruger en Eheim 2226 Professionel II filter som gør det at holde akvariet til en leg. Vi skifter en femtedel af vandet ca. hver måned og renser filteret som i øvrigt er meget nemt at skille ad. Filtermaterialet skal blot skylles under vandhanen og så er det klar til en måneds arbejde igen. Noget anderledes end det gamle akvarie vi havde hvor filter og vand skulle skiftes nærmest hver uge.
Ny telefon: Nokia 6110 Navigator
Så er min Nokia N73 blevet udskiftet med en Nokia 6110 Navigator, og jeg må sige at den er betydelig hurtigere i menuerne end de øvrige Nokia telefoner jeg har prøvet. Navigationen er grafisk bedre og mere præcis end Tomtom Navigator 6 til Symbian S60, men søgefunktionerne er ikke så gode som i Tomtom Navigator 6. Kortene er ret dyre, men det er et af de eneste kritikpunkter ved telefonen.
Telefonen er udstyret med HSDPA (turbo 3G) hvilket giver en teoretisk hastighed på 3,6 Mbit/sek, men jeg har dog kun opnået ca. 1,4 Mbit/sek når den er forbundet til et 3.5G netværk. Men det er også rigeligt til at surfe med.
Så kom Halo 3
Det var i nat det skete. Halo 3 blev frigivet og jeg stod sammen med mange andre i EB Games i Aalborg Storcenter og ventede forventningsfuldt på at det blev midnat. Jeg stod nummer to i køen så der gik ikke lang tid før jeg sad hjemme foran xbox’en igen og pakkede det nye spil ud af emballagen. Fra jeg satte skiven i og til jeg gik i seng ved 2 tiden må jeg sige at jeg blev fanget af kæmpe mod Covenant styrkerne igen og jeg er imponeret over hvor godt Halo 3 er skruet sammen. Masser af fjender, våben og action! Dette spil kan helt sikkert anbefales, og jeg er sikker på at det er det bedste spil til xbox 360 der endnu er lavet. Det kan dog ikke anbefales at game natten før en arbejdsdag (Zzz).
Nye støddæmpere på bilen
De bagerste støddæmpere på Focus’en der efterhånden var så opslidte at der ikke var mere modstand i dem, er nu lagt i kælderen. De blev udskiftet et par Gabriel gasstøddæmpere. Det er ikke særlig svært at skifte dem selv, men jeg kan dog anbefale at udføre reparationen et andet sted end på en trang parkeringsplads. Det ser lidt for brian-agtigt ud og der er ikke ret meget plads at gøre godt med, men det kan da lade sig gøre.
Nu mangler bilen bare et eftersyn og udskiftning af en bøsning eller to, hvilket sker på mandag. Jeg er ret spændt på hvad det kommer til at koste, for der skulle gerne være råd til en undervognsbehandling i næste måned.
Mobiltelefonen fylder 25 år
I år er det 25 år siden, at Nordisk Mobil Telefon (NMT) blev etableret i Danmark som en del af verdens første internationale og automatiske mobiltelefonnet. Med NMT blev det muligt at tage biltelefonen med ud af bilen, og det var startskuddet til mobiltelefonen. Jeg har dog ikke været med fra starten, men jeg har da haft lidt forskellige mobiltelefoner gennem tiden. Læs videre Mobiltelefonen fylder 25 år